Et af de mere intellektuelle argumenter mod at give homoseksuelle folk de samme rettigheder som heteroseksuelle folk er den indvending, at homoseksualitet er unaturligt og dermed forkert. Hvordan startede denne idé, og hvad er dens mest udbredte form?

En uforanderlig verden af moralske sandheder

Startskuddet til mange af de efterfølgende ideer om en naturlig lov, der benægter homoseksuelle rettigheder kan findes hos en af antikkens største mest velkendte filosoffer; Platon. Platon havde den idé, at der hinsides denne materielle verden, som man kan se og røre ved, fandtes en underliggende verden af uforanderlige moralske sandheder. Selv hvis der fandtes variation i konventionerne forskellige byer imellem, var der stadig en uskrevet standard, som mennesker bør leve under.

moralske sandheder

Ægteskab som det højeste ideal

Denne idé blev i særlig grad bygget videre på af den kristne munk og filosof Thomas Aquinas, som var enig i, at mennesket bør leve i overensstemmelse med naturen. Hans fokus var på en række af menneskelige goder heriblandt ægteskab og formering. Han skrev ikke direkte om forhold mellem personer af samme køn, men han dømte visse seksuelle handlinger til at være syndige. Særligt bør seksualitet være begrænset til et ægteskabs rammer. Så længe de seksuelle handlinger fremmede goderne ved ægteskab såsom kærlighed og legitimt afkom, var handlingerne moralsk rigtige. Dette udelukker dog ikke sex inden for et hypotetisk homoseksuelt ægteskab. Det er her, hvor Aquinas’ mindre begrundede krav om, alt sex skal kunne føre til børn, bliver introduceret. Ellers er det moralsk forkasteligt. Givet at den eneste form for sex, der kan føre til børn, er vaginal sex, gør det automatisk alt homoseksuelt samleje forkert. Dog har Aquinas ikke givet nogen begrundelse for dette krav.

homoseksualitet

Alt for at udelukke homoseksualitet

I nyere tid har man forsøgt at bygge videre på Aquinas’ argument ved blandt andet at give en forklaring på Aquinas’ krav. En af disse forklaringer er, at sex, der ikke kan føre til børn, går mod sexorganernes formål. Her er idéen, at man i så fald udelukkende ville bruge den andens krop som en måde at opnå nydelse, snarere end at respektere denne som person. Svagheden ved argumentet er dog, at det ikke altid er tilfældet, at de to personer blot udnytter hinanden, blot fordi de ikke dyrker vaginal sex.

Herfra kører deres argumenter ofte i ring. De ønsker at forsvare ægteskab som kærlig forening mellem to individer dedikeret til hendes blomstring, mens sex blot komplementerer dette ideal. Det har dog den følge, at det tillader homoseksuel sex. I sit forsøg på at undgå denne konsekvens reduceres ægteskabets formål til reproduktiv sex, da det er den eneste sex, personer af samme køn ikke kan dyrke med hinanden. Hvis man derpå anklager deres reduktion af ægteskab, vender de tilbage til forrige mere ideale syn på ægteskab.