za132

2020 lakker så småt mod enden, og det har været et år med mange spændende trends inden for boligindretning. Noget kunne tyde på, at det er nogle trends, der er kommet for at blive, så du kan sagtens nå at være med på dem endnu. Hvis blot du følger disse tips og trends, vil dit hjem være moderne og passe perfekt ind i tidens ånd.

Afslapning på en daybed

En daybed er et møbel, som er blevet mere og mere populært det sidste år. Det er den perfekte blanding mellem en sofa og en seng, som du kan have stående i stuen, på soveværelset, eller lige hvor du synes.

Daybeds findes i mange forskellige afskygninger, og der er nogle til enhver indretningsstil. Der er nemlig både helt enkle modeller, men der er også nogle mere vilde varianter, hvis det er mere dig.

Du kan her på siden se en masse gode bud på daybeds, der scorer højt, både hvad angår komfort og design.

Planter alle vegne

En anden trend, der ikke er til at komme udenom dette år, er planter. De er at finde i hver eneste krog i hjemmet og i forskellige størrelser, typer og farver. Hvis du vil være med på moden, skal du ikke være bange for at kombinere planter på kryds og tværs, så du både har en kaktus, et citrontræ, en orkidé og en aloe vera-plante i ét og samme rum.

Mange lader sig desværre skræmme af, at de tænker, at de ikke er i stand til at passe en plante og holde den i live. Det er dog slet ikke så svært, og du kan sagtens finde planter, der nærmest ikke kræver noget af dig.

Planter er en nem måde at få farve og liv ind i rummet på, og det er en nem og billig måde at indrette på. Du kan med fordel sørge for, at dine planter står i nogle fine krukker, potter og vaser, da det vil få dem til at se endnu flottere ud.

Bæredygtighed er in

Et andet kendetegn ved indretningen i 2020 er, at der er et større fokus på bæredygtighed. Dette kommer både til udtryk, ved at det er nemmere at få møbler i bæredygtige og genanvendelige materialer, der ikke belaster klimaet i et særligt stort omfang.

En anden måde, bæredygtigheden kommer til udtryk på, er, at flere er begyndt at gå efter brugte møbler, der både har en særlig sjæl, og som samtidig er gode for miljøet. Endnu en fordel ved at købe brugte møbler er, at det ofte er langt billigere.

Du kan tage på indretnings-genbrugsshopping på et loppemarked, i en genbrugsbutik eller online. Der er rig mulighed for at gøre sig et unikt og bæredygtigt kup.

Ikke så farveforskrækket

En tendens, der også er vokset på det seneste, er, at der generelt er kommet flere farver ind i indretningen. Dette gælder både på vores vægge, vores møbler samt vores køkkenredskaber, service og meget mere.

Du kan altså sagtens vove dig ud i en farve, som du længe har følt dig fristet af, men som du aldrig helt har haft mod til.

Kunstplakater og keramik

En vigtig del af indretningen har altid været nips og billeder på væggene. Det er det på sin vis også stadig, da der skal pynt til for at skabe hygge og æstetik.

Nu er det helt store dog, at du skifter dine billeder ud med smukke kunstplakater fra forskellige museumsudstillinger, og at du bruger keramiske genstande i din indretning. Det kan være alt lige fra en vase til en skulptur i keramik, og det er ikke svært at finde gode bud på fine ting i keramik. Du kan sågar også selv kaste dig ud i at male på keramik, hvis du vil have et helt unikt produkt.

Klar, parat, start!

Du har forhåbentlig nu fået en fornemmelse af, hvordan du kan indrette dit hjem, så det passer til tidens trends. Hvis du er blevet fristet til at prøve nogle af tendenserne af, er det bare om at komme i gang. Det behøver ikke koste ret mange penge eller tage specielt lang tid at opdatere dit hjem, så det lever op til 2020.